Sygdom og smitte

sygdom og smitte

Sygdomme og daginstitution/dagpleje

Sundhedsstyrelsen har fastsat regler for, hvornår et barn efter en sygdom igen må komme i daginstitution/dagpleje. Reglerne er lavet for at begrænse spredningen af smitsomme sygdomme. 

Det kan være vanskeligt for forældrene at få arrangeret pasning af deres syge barn. Nogle forældre vælger at løse problemet ved at give deres syge barn paracetamol om morgenen, inden det afleveres i daginstitutionen/dagplejen. Men et barn bliver ikke raskt, når det får paracetamol. Hvis et barn møder i daginstitution/dagpleje uden at være helt raskt, har det på grund af nedsat modstandskraft en større risiko for at pådrage sig en anden sygdom, og barnet vil kunne smitte de andre børn i daginstitutionen/dagplejen. Det er synd både for barnet og for de andre børn i daginstitutionen/dagplejen.

Hovedreglen er, at syge børn ikke må komme i daginstitution/dagpleje, og at et barn med en smitsom sygdom først må modtages, når det ikke længere smitter. Det vil i de fleste tilfælde betyde, at barnet må komme i daginstitutionen/dagplejen, når det er raskt. Barnet er raskt,når det ikke smitter og når det kan deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning. 

(Fra "Syge Børn - hvad kan jeg gøre")

Nyeste kommentarer

15.09 | 18:01

Det kan du tro, hi skriver dig på venteliste og kontakter dig hvis der skulle bl...

15.09 | 17:59

Mange tak for hurtig respons. Skulle i få en ledig plads da må i meget gerne...

15.09 | 17:56

Hej Iben. Som det ser ud pt, så er vores næste ledige plads 1 oktober 2023. ...

15.09 | 17:52

Hej Jeg vil høre om i har en ledig plads omkring sommeren 2023?...